Fysioterapi
Ved første behandling gennemgår vi din sygehistorie og en grundig undersøgelse og analyse af din krops bevægelser og funktionsevne udarbejdes. Det vurderes hvilken behandling og genoptræning der er den rette for dig.

Kombinationsterapi
Kombinationsbehandling er vejen til succes.
Behandling med fysioterapi og akupunktur giver effektive behandlingsresultater.

Akupunktur
Der anvendes forskellige akupunktur metoder alt efter behov og situation.
Læs mere om de forskellige former for akupunktur nedenfor.

Neuromuskulær elektrisk stimulation
Neuromuskulær elektrisk stimulation (NMES) er en behandlingsform til genoptræning af skader, til præstationsfremmende træning og til bedre restitution af muskelvæv. Behandlingen foregår ved at elektroder placeres på huden. Elektroderne leder en svag strøm til musklerne og stimulerer til afspænding og sammentrækninger. NMES øger blodcirkulationen, forebygger tab af muskelmasse, nedsætter muskelspasmer samt styrker svage og skadede muskler.

Neurodynamik
Mobilisering og udspænding af nervevævet ved hjælp af manuelle teknikker.

Kinesio tape
Kinesio Tape understøtter og aktiverer muskelfunktionen, hjælper til bedre blodgennemstrømningen og kan afhjælpe hævelser og blødning i vævet.

 

Akupunktur metoder
Traditionel kinesisk akupunktur er en mere end 4000 år gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på at helbrede og lindre sygdomme ved, at sterile nåle stikkes i bestemte punkter på kroppen.

Scalp akupunktur er en moderne akupunkturform, som kombinerer traditionel kinesisk akupunktur med nutidens viden om hjernens opbygning og funktion. Ved scalp akupunktur stikkes nålen i hovedbunden og stimulerer til øget blodgennemstrømning i det skadede område. Det hjælper hjernen til at regenerere og finde nye veje. Forskning viser, at rehabilitering kombineret med scalp akupunktur kan forbedre motorisk funktion hos neurologiske patienter. Jeg har erfaringer med, at scalp akupunktur kan have effekt på følger efter blodprop, hjerneblødning, sclerose, parkinson og myasthenia gravis. Scalp akupunktur kan afhjælpe følger som synsforstyrrelser, smerter, muskelsvaghed, tinnitus, hovedpine, svimmelhed, føleforstyrrelser mm.

Øreakupunktur blev udviklet af læge og ingeniør Poul Nogier i 1951. Øreakupunktur tager udgangspunkt i, at hele kroppen er repræsenteret i øret og ved stimulering af reflekspunkter i øret kan symptomer på kroppen behandles. Øreakupunktur blev i 1990 godkendt af WHO (Verdens Sundheds Organisation) som diagnose- og behandlingsform.

Triggerpunkts akupunktur er en akupunkturteknik, hvor sterile nåle stikkes i sensitive og ømme smertepunkter og giver umiddelbar smertelindring.

El akupunktur er en stimulationsform, hvor elektroder sættes på sterile engangsnåle og der sendes strøm igennem nålene. El akupunktur giver en mere intens, mere effektiv og behagelig stimulering for patienten end manuel akupunktur. El akupunktur er effektiv til akutte og langvarige kroniske smertetilstande.

AcuNova er et mikrosystem i sig selv, hvor tynde nåle stikkes i leddene i kroppen. Omkring alle leddene i kroppen findes følsomme reflekspunkter, som har forbindelse til forskellige afsnit i hjernen. Ved at stimulere disse reflekspunkter kickstartes en helbredelsesproces i kroppen. Det er et yderst effektivt behandlingsmiddel til, at lindre akutte og kroniske smerter.

Kosmetisk Ansigtsakupunktur er en effektiv behandling til at genskabe naturlig skønhed uden brug af kemiske injektioner og kosmetiske indgreb. Ansigtsakupunktur er en unik kombination af akupunktur, rensning og collagen maske samt specifikke massageteknikker til at opnå en smuk udstråling i ansigtet. Det er ren velvære og du opnår mange fordele ved denne wellness behandling:
Skaber en naturlig, sund og levende hud
Strammer slappe ansigtsmuskler
Mindsker arvæv, rynker og furer
Løfter øjenlåg og hængende mundvige
Afhjælper hudproblematikker som akne og eksem
Letter hævelser og poser underøjnene
Bevarer din naturlige mimik
Tætner porer i huden
Giver energi og glød til ansigtet
Afspænder og afstresser huden

Arbejdspladsvurdering  
Som virksomhed kan man få lavet en individuelt tilpasset arbejdspladsvurdering af en autoriseret fysioterapeut. Dette kan indeholde spørgeskemaer til medarbejderne, gennemgang af medarbejdernes arbejdsplads, individuel fysioterapeutisk vejledning og udarbejdelse af forslag til en handleplan.